
Lysregatta: Information til sejlere
Ændrede forhold ved Dronningekajen betyder ingen anløb, fortøjning eller færdsel på broen.
Flodbyen Randers har fået lavet en dykkerinspektion og en teknisk gennemgang af Dronningekajen, som har vist, at kajen og brodækket er nedslidt og ikke længere er sikker at opholde sig på. Derfor har de været nødsaget til at spærre for al færdsel. På den baggrund må der ikke foretages anløb, fortøjning eller færdsel på og ved Dronningekajen under hele festugen.
Det er dog muligt at lægge til kaj på sydsiden og i bunden af havnebassinet under hensyntagen til, at Svanen bruger en del af pladsen i bunden af havnebassinet.
Tjek nedenstående kort
De to kort viser, hvor der må anløbes og hvor man ikke må anløbe i Randers Festuge 2025.
Der må gerne lægges til ved den grønne markering. Der må ikke lægges til ved den røde markering.
Der må lægges til ved den gule markering med en særlig tilladelse fra Randers Havn, da området tilhører havnen. Tilladelsen kan indhentes hos Randers Havn på tlf. 86421057.
Til info har Lillebjørn fået anvist plads foran Ishuset.
Vi håber meget, at der fortsat er mange bådejere, der ønsker at lægge til og deltage i Lysregattaen lørdag aften 16. august.
Anløb i Randers Havn under Randers Festuge - kort 1:


Anløb i Randers Havn under Randers Festuge - kort 2:

