Vilkår for tilladelse

Her finder du som arrangør de generelle retningslinjer og vilkår for, at Randers kommune vil kunne give tilladelse til benyttelse af 1) kommunale grønne områder og 2) offentligt vejareal/plads/torv.

Offentligt vejareal eller plads/torv

Med hjemmel i vejlovens § 80 vil tilladelse kunne gives under forudsætning af:

  • At der ikke spærres for udrykningskøretøjer
  • At affald som måtte stamme fra arrangementer indsamles og bortskaffes
  • At det benyttede areal efterlades rengjort og i samme stand som forinden
  • At ansøger selv indhenter de nødvendige tilladelser fra øvrige myndigheder
  • Såfremt arrangementet medfører afspærring af kørebaner eller lign., skal der sendes særskilt ansøgning til veje & trafik samt Østjyllands Politi med afspærringsplan. Se mere på randers.dk.

Ansøger er til enhver tid ansvarlig for skader, der måtte komme på belægning, beplantning, by-inventar, kunstværker m.v. i forbindelse med arrangementet.

Kontaktperson vedr. ovenstående er:

Kommunale grønne områder

  • Kultur og Fritids accept gælder alene brug af arealet. Det påhviler således ansøger selv at indhente øvrige fornødne tilladelser fra relevante myndigheder samt gøre jer bekendte med aktuelle love, forhold og bestemmelser.
  • Området skal til enhver tid fremstå pæn og ryddelig. Det påhviler derfor ansøger løbende at holde opsyn med området samt holde det rent og ryddeligt.
  • Ansøger bærer det fulde ansvar i forbindelse med eventuelle skader/uheld over for tredjemand samt området som helhed.
  • Ansøger er ansvarlig for opretholdelse af ro og orden ved arrangementets afvikling.
  • Tilladelsen kan ikke overdrages til 3. person.
  • Der må ikke foretages ændringer af de udlånte områder uden forudgående tilladelse fra Kultur og Fritid.
  • Det er ikke tilladt at anvende et arrangementsareal til overnatning. Der kan dog gives dispensation til nødvendigt vagtpersonale eller andet tilsvarende personale, der er fast tilknyttet det aktuelle arrangement.
  • Ved opstilling og nedtagning af udstyr og andet materiel skal kørsel på græsset reduceres til et minimum. I tilfælde af vådt vejr og risiko for skader på græsset skal der udlægges køreplader. Der må kun parkeres i området på anlagte og eksisterende parkeringspladser.
  • Ansøger skal drage omsorg for, at der umiddelbart efter arrangementet afslutning foretages oprydning på og rengøring af benyttede områder. Utilstrækkelig oprydning/rengøring vil blive udbedret af Kultur og Fritid på ansøgers regning.
  • Ansøger skal sørge for at affald bortskaffes på lovlig vis. Der må ikke henstilles affald ved de offentlige affaldsstativer eller på området generelt.
  • Ansøger skal afholde udgifterne til udbedring af eventuelle skader på græs, bevoksninger, belægninger og inventar i øvrigt. Arbejdet vil blive iværksat af Kultur og Fritid på arrangørens regning.
  • Kultur og Fritid er til enhver tid berettiget til at stoppe et arrangement, hvis de fastsatte vilkår ikke overholdes. Såfremt et arrangement bringes til ophør, sker det uden økonomiske konsekvenser for Randers Kommune.
  • Ansøger skal opstille et passende antal toiletter og affaldsbeholdere. Tilslutning til kloakforsyning må kun ske ved autoriseret kloakmester. Det er ansøgers eget ansvar at kontakte og træffe aftale med autoriseret kloakmester. Kloakmester skal underrette Randers Spildevand om, hvor der tilsluttes spildevand. Nedtagning/lukning skal også ske ved autoriseret kloakmester.
  • Såfremt ansøger har behov for tilslutning til vandforsyningen, må tilslutning til drikkevandsforsyningen kun ske ved autoriseret vvs-installatør. Det er ansøgers eget ansvar at kontakte og træffe aftale med autoriseret vvs-installatør. Nedtagning / lukning skal også ske ved autoriseret vvs-installatør.
  • Såfremt ansøger har behov for tilslutning af el, må tilslutning kun ske ved autoriseret el installatør. Det er ansøgers eget ansvar at kontakte og træffe aftale med autoriseret elinstallatør. Der skal opsættes bimåler, således at forbrug kan aflæses ved afrejse og meddeles Kultur og Fritid. Nedtagning/lukning skal også ske ved autoriseret el-installatør.
  • Der kan opkræves lejeafgift jf. Kultur og Fritids takstoversigt.

Ved store arrangementer (over 500 gæster/deltagere) gælder i øvrigt følgende vilkår:

  • Ansøger skal have en ansvarlig kontaktperson til stede på pladsen under hele arrangementet. Kontaktoplysninger på denne kontaktperson skal fremsendes til Kultur og Fritid senest 4 uger før afvikling af arrangementet. Kontaktpersonen skal under afvikling af arrangementet medbringe kopi af alle givne tilladelser med henblik på forevisning ved forlangende.
  • Senest 8 uger før afvikling af arrangementet skal der til Kultur og Fritid stilles bankgaranti på XXXXX kr. til sikkerhed for dækning af Kultur og Fritid udgifter til eventuel retablering af det lejede område.
  • Senest 6 uger før afvikling af arrangementet skal ansøger indkalde til planlægnings- og koordineringsmøde med Kultur og Fritid. På mødet skal ansøger fremlægge plan for afvikling af arrangementet samt indretning af det lejede område.
  • Kultur og Fritid forbeholder sig ret til at opkræve betaling for afledning af spildevand samt forbrug af henholdsvis vand og el.

Kontaktperson vedr. ovenstående er: